Når du er færdig med din uddannelse, skal du enten dimittere eller bruge dine erhvervede rettigheder for at få ret til dagpenge.
På denne side kan du læse mere om, hvad det betyder. Du er altid velkommen til at kontakte a-kassen, så vi kan vejlede dig om, hvad der er det bedste for dig. Kontakt os her.
Så skal du optages med dimittendrettigheder. Vi skal modtage din ansøgning inden for 2 uger regnet fra den dag, hvor du afsluttede din uddannelse. Hvis du ikke dimitterer inden for fristen, har du ikke ret til dagpenge.
Hvis du dimitterer, får du ret til dagpenge en måned efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du har været medlem af a-kassen i under et år, skal du dimittere, når du er færdig med din uddannelse. At dimittere betyder, at man får ret til dagpenge på baggrund af sin uddannelse. Du skal indsende blanketten ”Søg om rettigheder som nyuddannet” senest 2 uger efter du er færdig med din uddannelse. Hvis du dimitterer, får du ret til dagpenge en måned efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du når et års medlemskab af a-kassen kort tid efter din uddannelse er ovre, skal du kontakte a-kassen for vejledning om du skal dimittere, når du er færdig med din uddannelse.
At dimittere betyder, at man får ret til dagpenge på baggrund af sin uddannelse. Hvis du skal dimittere, skal du indsende blanketten ”Søg om rettigheder som nyuddannet” senest 2 uger efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du har været medlem af a-kassen i mere en 1 år, kan du have ret til dagpenge på baggrund af et indkomstkrav, når du er færdig med din uddannelse.
Hvis du har
- tjent mere end 263.232 kr. (2024) før skat indenfor de sidste 3 år inden du afslutter din uddannelse, og
- du har været medlem af a-kassen i hele perioden,
skal du ikke dimittere, da du vil have ret til almindelige dagpenge. Du kan højst medregne 21.936 kr. pr. måned til indkomstkravet.
Fortsætter du hos mester efter endt uddannelse?
Hvis du
- fortsætter med at arbejde hos din mester efter du har afsluttet din uddannelse, og
- du har været medlem af a-kassen i mere end et år
skal du ikke dimittere, da du vil have ret til dagpenge efter sammenlægningsreglen. Dette betyder, at du kan lægge din uddannelse og løntimer efter endt uddannelse sammen, og på den måde få ret til dagpenge.
Hvis du når et års medlemskab af a-kassen kort tid efter din uddannelse er ovre, skal du kontakte a-kassen for vejledning om du skal dimittere, når du er færdig med din uddannelse.
Hvis du er voksenlærling, hvor din arbejdsgiver får tilskud til din løn, skal du dimittere, når du er færdig med din uddannelse. At dimittere betyder, at man får ret til dagpenge på baggrund af sin uddannelse. Du skal indsende blanketten ”Søg om rettigheder som nyuddannet” senest 2 uger efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du dimitterer, får du ret til dagpenge en måned efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du har taget din uddannelse som skolepraktik, skal du dimittere, når du er færdig med din uddannelse. At dimittere betyder, at man får ret til dagpenge på baggrund af sin uddannelse. Du skal indsende blanketten ”Søg om rettigheder som nyuddannet” senest 2 uger efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du dimitterer, får du ret til dagpenge en måned efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du har taget en akademiuddannelse, og har fået SU under uddannelsen, kan det være du skal dimittere, men da du kan have en eksisterende dagpengeret, skal du kontakte a-kassen for vejledning om du skal dimittere, når du er færdig med din uddannelse.
At dimittere betyder, at man får ret til dagpenge på baggrund af sin uddannelse. Hvis du skal dimittere, skal du indsende blanketten ”Søg om rettigheder som nyuddannet” senest 2 uger efter du er færdig med din uddannelse.
Hvis du dimitterer, får du ret til dagpenge en måned efter du er færdig med din uddannelse.
Du har gennemført din uddannelse og kan optages i a-kassen som nyuddannet/dimittend:
- Den dag, hvor din uddannelsesaftale slutter
- Den dag, hvor den sidste karakter er givet/din eksamen er bestået
- Den dag (udstedelsesdatoen), hvor du får et eksamensbevis
Hvis du ikke har fået arbejde efter du er færdig med din uddannelse, skal du melde dig ledig på jobnet.dk. Og efterfølgende skal du huske at sende os en ansøgning om dagpenge.
Du kan læse mere om hvad du skal gøre, hvis du er ledig her.
Hvis du vælger at benytte dig af dine dimittendrettigheder, skal du bestået "Prøve i Dansk 2", jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller tilsvarende danskprøve.
Alternativt kan du opfylde sprogkravet, ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen og/eller en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole.
Når du melder dig ledig og sender os en ledighedserklæring, vil du på tro og love skulle oplyse os om, hvorvidt du opfylder sprogkravet. Hvis ikke du opfylder kravet, kan du ikke få udbetalt dagpenge, medmindre du kan opfylde tilknytningskravet.
Tilknytningskravet
For at opfylde tilknytningskravet, skal du have fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret i løbet af 12 måneder indenfor en 24-månedersperiode.
Løntimerne behøves ikke at være udført i 12 sammenhængende måneder, og der er heller ikke et krav om, at du skal have været medlem af a-kassen i perioden. Men det er til gengæld et krav, at der er indberettet løntimer i alle de 12 måneder.
Udover danske løntimer, kan løntimer fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien også medregnes. Det forudsætter dog, at den sidste løntime er optjent i Danmark og at mindst 150 af de 600 løntimer er udført i Danmark.
Hvis du ikke opfylder sprogkravet eller tilknytningskravet, har du ikke ret til dagpenge.
Men, hvis du har haft arbejde efter du blev færdig med din uddannelse, kan vi måske kombinere dine løntimer med din uddannelse, så du på den måde kan opnå ret til dagpenge. Det kaldes sammenlægningsreglen, som du kan læse mere om her på siden.
For at opnå ret til dagpenge som nyuddannet, skal du have bopæl og ophold i Danmark lige før uddannelsens start og igen inden for 2 uger efter uddannelsen afsluttes.
Det er ikke nødvendigt at have bopæl og ophold i Danmark under selve uddannelsen, men det er et krav, at man senest 2 uger efter uddannelsens afslutning opfylder begge betingelser.
Du kan få dagpenge som dimittend i 1 år inden for 2 år.
Hvis du opbruger din dagpengeret, dvs. har fået udbetalt dagpenge i 1 år, kan du måske forlænge din dagpengeret, hvis du har fået indberettet løntimer til indkomstregisteret. Din dagpengeret kan forlænges med maks. 1 år - det svarer til 962 timer.
Med sammenlægningsreglen kan du få ret til dagpenge i 2 år indenfor 3 år, og du kan få beregnet en dagpengesats. Du skal have været medlem af a-kassen i mindst et år for at kunne bruge sammenlægningsreglen for at opnå ret til dagpenge.
For at kunne gøre brug af sammenlægningsreglen skal følgende betingelser alle være opfyldt:
- Du skal have bestået en uddannelse, der giver dig ret til dagpenge som dimittend
- De måneder med uddannelse, der skal medregnes, skal ligge i en periode, hvor du har været medlem af a-kassen
- Du skal have udført arbejde efter endt uddannelse
- Dit lønarbejde skal være indberettet, før a-kassen kan beregne dine dagpenge
- Du må ikke være dimitteret i a-kassen
Dagpengesats med sammenlægningsreglen
Hvis du kan opnå ret til dagpenge med sammenlægningsreglen, beregner vi din dagpengesats ud fra de 12 bedste måneder indenfor de sidste 24 måneder, hvor du har været medlem af en a-kasse. Vi kan ikke tælle din lærlingeløn med til satsberegningen, men bruger din indtægt efter endt uddannelse samt din indtægt fra eventuelt fritidsarbejde.
Benytter du dimittendreglerne når du afslutter din uddannelse, så kan du få beregnet en ny dagpengesats, når der er gået 6 måneder siden du afsluttede uddannelsen.
Du skal have fået indberettet 3 måneders arbejde indenfor 6-månedersperioden for at vi kan beregne en ny sats til dig.
Hvis du i gennemsnit har tjent mindst 24.588 kr. inkl. 8% arbejdsmarkedsbidrag pr. måned, vil du som udgangspunkt have ret til den maksimale dagpengesats, som er 20.359 kr. pr. måned før skat (2024-tal).
Den nye sats vil være gældende den 1. i måneden efter 6 måneders perioden er opfyldt eller måneden efter den senest anvendte lønindberetning (afhængigt af hvad der kommer først).
Din sats vil afhænge af, hvor gammel du er og om du er forsøger - dvs. har børn under 18 år.
Hvis du er forsørger, vil du som nyuddannet få 17.295 kr. pr. måned før skat.
Er du ikke forsøger, er satsen lavere - 15.081 kr. pr. måned før skat.
Satsen er også lavere, hvis du er under 30 år og ikke forsørger - se alle satser: