Hvilke muligheder giver efterlønsordningen?
Efterlønsordningen sikrer, at du har mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3 år før din pensionsalder såfremt du har været medlem af ordningen i 30 år fra du blev 30 år.
Du vil som udgangspunkt være berettiget til din individuelle dagpengesats, men der vil i efterlønsordningen ske modregning for de pensioner (private såvel som arbejdsmarkedspensioner) du får udbetalt ved din efterlønsalder.
Samtidig rummer efterlønsordningen en garanti for Seniorjob, såfremt du har opbrugt din dagpengeret indenfor 5 år umiddelbart før din efterlønsalder.
For at komme med i efterlønsordningen, skal du normalt tilmelde dig ordningen inden du fylder 30 år. I visse tilfælde kan du tilmelde dig ordningen senere via fortrydelsesordningen. Det koster 548 kr. pr. måned i 2024, at være tilmeldt efterlønsordningen. Hertil skal du lægge kontingentet til a-kassen og din fagforening.
Vi sender dig i god tid før din 30 års dag et brev om tilmelding til efterlønsordningen.
Hvis du ønsker at blive tilmeldt, skal du udfylde en særlig tilmeldingsblanket.
Send gerne din ansøgning i god tid før din 30 års dag, da vi tidligst kan tilmelde dig efterløn fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Hvis du er fyldt 30 år og gerne vil meldes ind i efterlønsordningen, så kan du tilmelde dig fortrydelsesordningen, såfremt du opfylder følgende:
- Du har været uafbrudt medlem af en a-kasse senest fra det 24. år, hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere. Senest fra den 1. januar 1997, hvis du er født før den 1. januar 1973.
- Du skriftligt har tilmeldt dig efterlønsordningen senest 15 år før den dato, hvor du når efterlønsalderen.
Vær opmærksom på, at udbetalingen af efterlønnen nedsættes med 2 % for hvert år, du ikke har betalt efterlønsbidrag (ud af i alt 30 år). Hvis du fx har indbetalt i 16 år, vil efterlønnen blive nedsat med 2% x (30 – 16) år = 2% x 14 år = 28 %.
Den skattefrie præmie nedsættes tilsvarende med 4% for hvert år, du ikke har betalt efterlønsbidrag (ud af i alt 30 år).
Vil du tilmeldes fortrydelsesordningen skal du kontakte os via Min side eller skrive til kontakt@fa-k.dk.
Hvis du har valgt ikke at betale efterlønsbidrag, og du ikke opfylder betingelserne for at opnå ret til den ordinære efterløn på noget tidspunkt inden din folkepensionsaldern, kan du under visse betingelser fortryde dit fravalg og opnå ret til efterløn.
Efterlønnen efter fortrydelsesordningen vil som udgangspunkt blive mindre end efter den ordinære ordning.
Efterlønnens størrelse nedsættes med 2% af den højeste dagpengesats for hvert hele år man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning.
Hvis man opfylder udskydelsesreglen og har optjent timer til den skattefri præmie nedsættes præmien med 4% for hvert hele år, man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning.
Når man har fået udstedt sit efterlønsbevis skal man ikke længere betale efterlønsbidrag.
Betingelser for at kunne opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen
- hvis du er født før den 1. januar 1973 skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997
- hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra det 24. år
- man må ikke kunne opnå ret til efterløn inden folkepensionsalderen efter de almindelige regler
- man skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år (efterlønsbidraget er 568 kr. pr. måned i 2025)
Hvilke muligheder giver efterlønsordningen?
- Du kan gå på efterløn 3-5 år før folkepensionsalderen. Du skal dog være opmærksom på, at din pensionsopsparing kan betyde store fradrag i dine efterlønsudbetalinger
- Du kan få en eller flere skattefri præmier, hvis du bliver på arbejdsmarkedet frem til din pensionsalder. Det gælder også, hvis du går på efterløn, men fortsætter med at arbejde
- Du får garanti for et seniorjob, hvis du mister dine dagpenge, når der er mindre end 5 år, til du kan gå på efterløn
For at kunne benytte disse muligheder skal du som hovedregel være tilmeldt efterlønsordningen senest fra du er fyldt 30 år. Du skal også betale et efterlønsbidrag i tillæg til dit kontingent i op til 30 år.
Du kan når som helst melde dig ud af efterlønsordningen. De penge, du har indbetalt, kan overføres til en anden pensionsopsparing og i nogle tilfælde tilbagebetales kontant.